+45 22 25 70 51 (UTC +1)
harbo@rum1.dk

Pernille Harbo Caspersen
Grundlægger & CEO Kunstfaglig rådgiver, uafhængig kurator, forperson, udstillings- og eventmanager. BA, Internationale Studier / BA, Kunsthistorie.

Pernille Harbo Caspersen er grundlægger af RUM i 2007 og arbejder som kunstfaglig rådgiver ex. Arkitema, Skejby Fertilitetsklinik og PEB Fonden.

Pernille HC har været initiativtager og uafhængig kurator på flere omfangsrige projekter:

Med baggrund i Internationale Studier og Kunsthistorie har Pernille HC haft særlig fokus på tværdisciplinære projekter. Dette har gav hende en plads i styregruppen for Arts & Globalization, der var repræsenteret ved den 57. Venedig Biennale.
I 2016 initiativtager og medarrangør af Freedom, Speech & Concert på Nationalmuseet med talere som forhenværende ambassadør for Sydafrikas ambassade i DK, Zindziswa Mandela og Amareswar Galla, direktør for The International Institute for the Inclusive Museum (IND) - en platform, der sigtede mod at debattere betydningen og værdien af kulturel mangfoldighed.

I 2019 udstillingen "I do art, ergo I am" på Marienlyst Slot med 80 værker af Art Brut kunstneren Hans Sandberg. Med udstillingen fulgte et underliggende ønske om at støtte op omkring en afstigmatisering af psykisk lidelse. Udstillingen blev således ledsaget af et parallelt program med workshops for særligt sårbare grupper og symposiet »Kan kunsten bidrage til folkesundheden« (80 Pers.), der skulle udforske det tværsektorielle felt mellem kultur og mental sundhed.

Senest initierede projekt april 2025 og i samarbejde med Danmarks ambassade i Vietnam under overskrifter “2025 P4G Hanoi Summit – Synthetic Bloom: The Intersection of Art, Technology & Climate”. Som et tværsektorielt initiativ blev flere AR-skulpturer af den anerkendte kunstner Ida Kvetny udstillet på Green Growth- og i presseområdet på P4G Summit, og inviterede publikum til at udforske individets relation til teknologi. Der blev ligeledes udvekslet erfaringer på tværs af landegrænser med et event på Danmarks Ambassade under titlen “How to Tell a Powerful Story at Museums: Curating, Digital Art, and Audience Engagement” for 30 personer fra kunstverdenen i Hanoi for at reflektere over, hvorledes kunst kan åbne nye perspektiver.

Pernille HC har erfaring fra bestyrelsesarbejde (2017-2020) som tidligere forperson for Designers Without Borders, der en dansk not-for-profit og politisk uafhængig organisation, som arbejder for at skabe social udvikling for teenagepiger i Sydafrika gennem uddannelse og kreative programmer.
Siden 2020 har hun siddet som forperson for Copenhagen Chamber Performance (stiftet i 2011) med forestillinger på ex. Teater Republik og Mungo Park.

I ønsket om at tydeliggøre kunstens essens og ærinde, og hvilken effekt kunst kan have på virksomheden som organisation, dens kunder og samarbejdspartnere, har hun udviklet modellen »What can business learn from the Arts«.
Hun er også kvinden bag firmaet ARTTalk, initiativtager og eventkoordinator på en række større events i københavnske kunstinstitutioner, hvor ønsket har været at lade erhvervsliv møde kulturliv.


»Kernevisionen er at formidle god og relevant kunst, der udfordrer sanserne og skaber grobund for debat, nytænkning og kommunikation mellem mennesker«.

(Se mere om projekter under referencer)

Foto: Uden titel, Morris Louis. 1960. Metropolitan Museum